Jobopslag

Administrativ medarbejder til AB-ELCO`s Baneteknik

Drømmer du om et job hvor du er med til at understøtte driften og er med til at udvikle AB-ELCO Baneteknik`s fulde potentiale? Så kunne du være vores nye administrative medarbejder.

AB-ELCO er på en vækst rejse og har i den forbindelse behov for mere fokus på administration og søger derfor den rette person til den nye stilling som administrativ medarbejder. Du bliver en del af baneteknik i virksomheden, med reference til afdelingslederen og får en stor mulighed for at påvirke din egen rolle.

AB-ELCO er en el & automation virksomhed. Vi har stor erfaring og ekspertise, når det kommer til alt inden for service, infrastruktur, automation og industrielle elinstallationer. Virksomheden er beliggende i Ringsted. Vi er en solid funderet virksomhed med en stærk og god kultur og ca. 110 dygtige og engagerede medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil være:
Opfølgning på teknisk dokumentation
Ajourføring af stamdata (SAP og Excel)
Opfølgning på kvalitetssikring
Koordinering af interne og eksterne dokumentation til kunden
Samarbejde med kunder om overstående

Hvem er du:
Du har erfaring med administrative opgaver og måske en uddannelse indenfor administration, men det er ikke et krav. Du er en person der er god til at samarbejde og har et godt humør. Du har kendskab til MS-office pakken og behersker dansk skriftligt og mundtligt.

Hvad tilbyder vi:
Et miljø hvor vi sætter kunden i fokus og skaber en god og spændende arbejdsplads, hvilket er et vigtigt element i den succes vi har haft. Vi tilbyder muligheden for stor selvstændighed og frihed til at tilrettelægge eget arbejde. Stillingen er 30-37 timer efter aftale og med tiltrædelse snarest muligt.

Lyder det her som noget for dig og er du nysgerrig på om du kunne være den rette i jobbet, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte Boe Hedegaard tlf. nr.: 41390114 eller mail bohe@ab-elco.dk.

Ansøgning:
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt. Vi vil behandle indkomne ansøgninger løbende, så hvis du har interesse i stillingen, så opfordres du til at søge hurtigst muligt. Du søger ved at sende ansøgning og CV til mail: karriere@ab-elco.dk

Kontaktoplysninger
Vi hjælper jer gerne med jeres næste højspændingsopgave – hvad end det blot omhandler nogle bestemte dele af opgaven eller hele processen fra A-Z.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.